Det er nu at det gamle tag kommer ned. Endelig er vinteren overstået og foråret tror jeg er kommet for at blive. Det betyder, at vi endelig kan virkeliggøre vores drøm. Vi skal simpelthen have et helt nyt tag på vores gamle gamle hus. Det er fra starten af 1900'tallet og har haft en tagbelægning, som vi ikke synes passer til bygningen.
Det bliver der lavet om på nu med et helt nyt tag i klassisk stil. Bare tanken gør mig glad og jeg vil smile, hver gang jeg ser op på huset og betragter det smukke tag. Det eneste moderne udseende der vil være er solceller. Dem skal der være plads til, for vi har tænkt os at blive selvforsynende med varmt vand og måske mere på længere sigt. Så vi sætter alle de solceller op, som vi kan få plads til og som huset kan bære. Det bliver en god kombination af tradition og nytænkning, som vi tror på. Især med de priser der er kommet og kommer på olie, gas mv. Det er jo næsten ikke til at tænke på, så nu gør vi noget ekstra for at være på forkant med udviklingen her i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar