Køkultur med de briller jeg vælger at se med

Køkørsel af dimensioner. Her til morgen har jeg godt nok få afprøvet min tålmodighed. 20 km har taget 2 timer. Det må være en god tid. Jeg har trillet ud af landevejen og brændt benzin af. Det er en træning i tålmodighed. Fra det øjeblik jeg kørte ud af indkørslen til jeg kørte ind på p-pladsen har det været et meget let tryk på speederen og et godt tryk på bremsen. Det var godt jeg kun skulle krydse en vej en gang. Resten af vejen var det med at blive på den samme strækning og så følge trafikken. Det var faktisk imponerende at der ikke skete nogle trafikuheld. Alle vidste ligesom at det her er alvor og det tager den tid det tager og så giver man plads. Det synes jeg er go køkultur. Det gjorde, at vi i trafikken fandt en måde at være i det på, som var ok for os alle. Lidt som at vælge de briller man ser verden med. Det betyder rigtig meget for om man kører aggresivt eller tager den med ro. Her til morgen tog de fleste den med ro. Det kunne være godt om denne stemning kunne holde til eftermiddagstrafikken sætter ind. Jeg tror faktisk det kunne gøre den sædvanlige stressede stemning til en ok-stemning og forhåbentlig uden de sædvanlige propper og ulykker. Lige nu er jeg glad for at være kommet frem og kan se frem til en hjemkørsel, som kommer til at gå i et højere tempo end turen til morgen.